Om os

15 års kærlighed blev til Kulturvin  

Kulturvin ejes og drives af Lene Nørgaard Hansen, Kulturvin har eksisteret siden 2009, handler kun med fransk vin, fra mindre vingårde hvor jeg kender familierne.  Jeg har vin fra 15 huse i kælderen, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er nogle vine fra Bourgogne, da jeg endnu ikke har mødt vine og vinbønder, som passer ind i min portefølje, men der arbejdes stadig på sagen.

 

Vinimportør med realistiske priser uden vilde rabatter!

Kulturvin er vel at betragte som en garageimportør, da jeg har fuld beskæftigelse ved siden af, da en væsentlig del af konceptet er, at jeg kan sælge vin, men jeg skal ikke. Derfor er kulturvin heller ikke stedet for ”rabatjægere”, da jeg tror på, at hvis man fastsætter sin priser realistisk, sørger for god service og kvalitet, så bliver kunderne glade og kommer igen. Du oplver ikke at den vin du lige har købt bliver sat ned til det halve eller noget i den stil.

 

Sådan startede det

Undervejs i mit studie var jeg på studietur til Alsace, der blev grunden lagt til en kærlighed til en egn og en kultur, som på mange måder minder om den sønderjyske. Ikke mindst oplevede jeg, at hvidvine ikke blot behøvede, at være enten noget meget surt eller noget meget sødt, men at der rent faktisk produceres hvidvine, som smager fantastisk, og at der findes en hvidvin til et hvert formål.

 

Vinene fra Andre Hartmann, smagte jeg første gang ved en vinsmagning i 2005, og jeg har lige siden været begejstret for vinenes høje kvalitet. 

 

Jeg præsenterede vinene for mange, som opfordrede mig til at starte en import, så de kunne købe vinene i Danmark. I 2009 gjorde jeg alvor af det, og startede Kulturvin, som til at starte med kun importerede fra Andre Hartmann, nu importerer Kulturvin fra storset hele Frankrig og samarbejder med 15 vingårde.

 

Kulturvin handler først og fremmest om at udbrede kendskabet til de fantastiske vine fra Frankrig og  ikke mindst Alsace. Den glæde vi finder i den kultur og natur der findes i Frnkrig, vil jeg gerne dele med andre.

 

Hos Kulturvin handles kun med Vigneron Independant, altså selvstændige franske vinbønder. Vi handler med vinbønder som driver vingårde i størelsen fra 4,5 hektar. altså mindre vinbønder som alle satser på kvalitet frem for kvantitet. Vi handler kun med vinbønder vi kender, og som vi kan stå inde for, vi har ikke vin på hylderne, som vi ikke selv har smagt.

 

Ingen grænsehandel!

Nej, du kan ikke købe min vin og få den leveret i Tyskland. Ja, der er vinafgift ( ca. 11 kr. pr. flaske) og højere moms i Danmark (6% højere end i Tyskland), det er den pris der er for at have et velfærdssamfund, det vil jeg gerne bevare.

 

Har du lyst til en vinsmagning eller har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig.

 

Med venlig hilsen

Lene Nørgaard Hansen

Indehaver af Kulturvin